16.5.07

Hvor numerologer kommer til kort

Forleden dag blev ham der leder Talebans operationer i Afghanistan dræbt. Og han lyder jo på papiret som en farlig karl, og det er måske derfor han har taget navnet - hold nu fast - Mullah Dadullah. Bare for at lyde lidt sødere og mere nussepusseagtig.

Jeg synes, det er et godt trick at camouflere sit navn på den måde, så lyder man som om man er i familie med Alabadoster og Hullabaluh-Lotte-hvor-er-du-henne, har en affære med Tinky Winky og en søster, der hedder Mullah Ulla.

Og så boede han et sted, der hedder Tora Bora og måske drak han ævle-bævle og flæske-læske. Hvem ved? I hvert fald havde han kun et ben og det er ikke engang lyv.

Ingen kommentarer: