Amerikanske billeder 2

Du bliver angrebet af to orker - hvad gør du?

Svar på det og jeg skal sige dig hvem du er? - altså hvis nu at du var en karakter i Tolkiens åbenbart ekstremt overlevelsesdygtige trilogi.

Selv kan jeg stolt sige, at jeg fik det her svar:

Based on your answers, you are most like
Gandalf

You were also very much like
Aragorn

Tag testen her og fortæl, hvordan det gik.

Amerikanske billeder 1

"Ron Paul! Ron Paul! Ron Paul!" Det taktfaste råb forsøger at trænge igennem de forbikørendes ruder. En mand iført et gorillahoved hopper op og ned og vifter med et skilt: "Ron Paul for President". Nogle biler dytter af gruppen, der er samlet udenfor NBC's studier i det nordlige Los Angeles.

Vi betragter dem fra den anden side af gaden, hvor vi har taget plads udenfor et peruviansk fastfood-sted. Vi undrer os lidt over den placering, de har valgt til deres demonstration, men det går op for os, at de venter på det samme som os: Jay Leno og hans Tonight Show. Ron Paul der stiller op som præsident for republikanerne er gæst. Han spås ikke mange chancer, men har åbenbart godt tag i de unge og ligger på fjerdepladsen (eller tredjepladsen alt efter hvilken kilde man bruger) i kapløbet om at indsamle kampagnepenge.

Men der hvor det går op for lille mig, hvor stort det er det vi skal ind til, er da jeg finder ud af, at dagens anden gæst er mine teenageårs store idol: Tom Cruise.

Vi bliver af uransagelige årsager placeret på første række, da vi kommer ind i studiet. Lidt ude i siden, men alligevel...jeg når lige at tænke 'åh nej - bare han (Jay Leno) ikke taler til os, da han kommer ind på scenen. Han hilser på publikum og laver lidt stand-up og er overraskende sjov og - ikke mindst - han taler ikke til os. Derefter forsvinder han hastigt igen og opvarmeren kommer ind og nu begynder i hvert fald en af de to danske publikummer på første række (ja - det er mig) at koldsvede, for her skal man være varsom med at være for passiv, for så bliver der virkelig lagt mærke til en. Så der sidder jeg og råber og klapper og så op og stå og juble og ned igen og op igen - påtaget entusiastisk for ikke at blive udpeget. Heldigvis vil amerikanerne gerne på skærmen og efter en fem minutters tid kan jeg lettet sætte mig ned igen - sådan da. For det viser sig, at dem der sidder på første række er dem der skal løbe op og hilse på stjerneværten, når han kommer ind. Så på den igen! Der bliver talt ind til udsendelsen og let febrilsk kigger jeg mig omkring og tjekker, at det virkelig er rigtigt, at jeg skal op og stå. Man vil jo så nødig dumme sig på en stor amerikansk tv-kanal. Men jo - den er god nok. Alle spurter op og kæmper om at få lov og trykke den store Jay Leno i hånden. Og også jeg bliver grebet af stemningen, hvilket resulterer i en intenst svingende højrehånd fra min side - men forgæves. Jeg får ikke lov at røre og må slukøret luske tilbage i mørket på min plads.

For bare minutter senere endnu engang at blive grebet af stjerneeufori: Tom Cruise kommer på scenen med sit drenget-charmerende smil, som jeg husker det fra utallige billeder og plakater fra for efterhånden mange år siden. Han holder sig jo godt, og der er nu noget over at 'møde' et gammelt idol. Jeg er opstemt, selvom jeg hemmeligt for mig selv (og overfor eventuelle læsere) må indrømme, at det var lidt som at sige, at man har været i et land, hvis man har mellemlandet i pågældende lands lufthavn. Det tæller, men det giver ikke så intens en erindring. Det var nemlig sådan, at der stod et stort kamerastativ lige foran mig og Tom Cruise havde - lidt - ryggen til, så jeg kunne bedst se ham på skærmen.

Men det tæller for at have set en stjerne.

Lyt med

I kan høre hele udsendelsen 'Morten og revolutionen her på Dokumentarzonens hjemmeside.