19.7.07

Spørgsmålet om væren - og tøj



You scored as Martin Heidegger,
You are Martin Heidegger. You are a very wordy person that believes we classify objects by their function, and that community is essential. Once we are in a community, then it is possible for us to differentiate ourselves. You also might have sympathetic feelings towards Nazis.

Martin Heidegger


89%







Which Existentialist Philosopher Are You?
created with QuizFarm.com


Ups! Jeg er endnu engang faldet over en af nettets mange obskure tests. Denne gang drejer det sig om at undersøge, hvilken eksistentialistisk filosof, man ligner mest. Og ja - jeg ligner sågu Heidegger. Jeg kan ikke helt gennemskkue om det er min forkærlighed for stramme Lederhosen og våde frokoster i Grøften, min "omfattende" læsning i hans forfatterskab eller bare fordi jeg for nogle år siden lyttede en del til en dejlig vise, der fremlagde og ikke mindst fortolkede Heideggers tekster. Hvis du trykker på play, kan du høre den, og jeg skal huske at sige, at det er en mand, der hedder Thomas Pigor, der har lavet den og hele teksten ligger på hans side.

18.7.07

Apropos lyd

Vil bare lige sige, at I skal lægge mærke til min nye lydafspiller. Den er så smart, og man ryger ikke ud af siden, og den starter bare med det samme (prøv den nede i indlægget om guaraníerne).

Det er Hasse, der har lavet den til mig, og det skal han have mange tak for. Han er sej, ikk?

Onde blade

Forleden tog vi en tur i Tivoli for at se det dejlige orkester Tower of Power. Fortræffelig koncert og jeg skal gerne fortælle mere på et senere tidspunkt, men lige nu skal det handle om timerne op til koncerten. Vi var der nemlig i rigtig god tid, fordi vi var blevet fortalt, at T.O.P. gik på allerede kl. 20, fordi Poul Krebs skulle overtage scenen kl. 22. Det viste sig naturligvis (og heldigvis for det da) at være forkert. Men der stod vi altså med to timer at slå ihjel. Ikke nok tid til at få noget ud af et turpas, men rigelig tid til en dejlig cocktail, så vi styrede direkte mod Café Ketchups store drinks-kort. Man kunne få både det ene og det andet, men for os begge lød en Mojito som det bedste valg. Og dog - for der sort på hvidt (eller grønt tror jeg faktisk) stod de ord, der skulle vise sig at få så stor betydning: "Frisk mynte fløjet ind fra Israel". For det første - i disse globale opvarmningstider behøver man så ligefrem at flyve sin mynte ind? Og så af alle steder fra Israel? En ond, ond stat der bygger onde, onde mure. Så det eneste vi kunne gøre var selvfølgelig at gå igen. Ingen cocktails til os. Eller...ikke før vi besluttede os for at bestille noget uden mynte, for det ville jo på en måde være ok så.

Men fremover når jeg bestiller en Mojito, tror jeg nok lige, at jeg er nødt at spørge: "Undskyld, den mynte der, er den cyklet ind fra et økologisk landbrug i Nordsjælland? For ellers tror jeg nok liiige, at jeg springer over."


6.7.07

Lyden af mig


Så er der nyt initiativ her på bloggen. Det hedder "Lyden af mig" og går ud på, at jeg lægger forskellige lydting op, som I kan lytte til.

Vi lægger blidt ud med en optagelse jeg har lavet i Bolivia. Jeg var på besøg i en guaraní-landsby. Her sad beboerne og talte med Justo Molina, der arbejder for guaraniernes ret til jorden. De fortalte ham om den onde Matilda oppe på haciendaen og om borgmesteren 'Alcalde' - tror jeg nok. For det hele er på guaraní og det er kun de to ord, jeg kan genkende. Men nu kan I få lov til at lytte til sproget. Det er meget fremmed. Men jeg kan hjælpe så langt, at "huamma" (og det staves helt sikkert ikke sådan) betyder goddag. Hvis I vil lære mere, kan I gøre det her.


Mud on the Dancefloor

Roskilde er ved at svømme væk - igen-igen, så i solidaritet med dem deroppe og i festligholdelse af jubilæumsåret smider jeg lige her et par billeder fra Roskilde '97, der var næsten lige så våd. Egentlig tror jeg ikke, der kom ligeså meget vand i '97 som i år og ingen gang så meget som i 2004, men problemet var, at det var inden der blev lagt dræn. Derfor flød alt vandet rundt oven på jorden.

Det her billede viser en ganske særlig spiseteknik, hvor hovedet ligesom får to funktioner: en paraplyfunktion for at undgå, at den lune chili con carne bliver til kølig suppe og så selvfølgelig den klassiske mad-aftagningsfunktion.

"Ja, så er det bare 1-2-3 hyyyg! Giv den gas." Den nybagte student (ja, det er så mig) overvejer, om det var værd at droppe en 3-5 studenterfester for at tage til festival.

Roskilde '97 - vådt men jeg mindes nogen ret fede koncerter. Især Zapp Mama - den belgisk-congolesiske kvinde-vokal-gruppe var uovertrufne. Teltet holdt. Ja - og så giver det jo altid rimelig meget festivalrespekt og kunne sige: Synes du det er slemt? Så skulle du have været her i 2004, da vi havde den store muddertsunami ved grøn scene.