1.11.06

Og nu til vejret...


Så blev det 1. november, og nu gider vejret ikke mere pis. "Uhuh dejlig mildt efterår - åh det er så rart" vrængede vejret vrissent her til morgen. "Nej, nu skal de fandenfisemig få at føle, at der er rigtig, rigtig lang tid til sommer. De skal have sne. De skal have blæst. De skal have slud. Moa-ha-ha" udtalte det onde, onde og let bitre vejr. Men det er jo også hårdt at være vejret. Alle taler om det, men ingen taler til det. Tænk lige på det næste gang du brokker dig over vejret. Måske er det bare vejrets måde at få lidt opmærksomhed på. Så tag i stedet og smil lidt til vejret og giv det et knus, så kan det være, at det bliver lidt bedre.

3 kommentarer:

morten m jespersen sagde ...

hmmm... gav vide om vejret har fået en vinterdepression?

Stine sagde ...

Selv ude om det? Det er jeg ikke så sikker på. Måske føler det sig bare som en lille brik i et spil, hvor solen tvinger jorden rundt i en evindelig drejen sig om sig selv og om solen og vejret er altså bare en reaktion og derfor fuldstændig magtesløst.

Det er meget følsomt, vejret. Tænk bare hvad der sker, hvis en lille sommerfugl basker lidt med vingerne på den anden side af jorden? Så er alle lige pludselig sure på vejret istedet for på et irriterende insekt med for meget bodypaint.

kakaohode sagde ...

Det er bare svært at tage sig sammen til at give nogen et knus når de gør sit bedste for at slå dig ihjel med kulde. Jeg siger bare. I Oslo er der minusgrader og is på fortovene. Heldigvis skinner solen, noget jeg vælger at kalle formildende omstændigheder...