29.6.06

Buhu - Roskilde uden mig...

...og nu kommer solen endda.

Jeg sidder og hører festivalradio og bliver mere og mere misundelig. Planen var ellers, at jeg overhovedet ikke gad det der i år. Men faktum er, at det gider jeg helt vildt godt. Og jeg gider rigtig godt at lave radio. Det er jo noget af det sjoveste og hyggeligste at lave og lige nu kan jeg overhovedet ikke huske, at det også er sindsygt hårdt og stressende.

Så jeg overvejer alvorligt at smide en halv bondegård eller i hvert fald et husmandssted efter en billet på søndag og så smutte op og lige snuse lidt til det hele. Nej, måske ikke snuse - det er garanteret ikke rart på søndag! ADR.

Men så komme op og høre lidt musik, drikke et par fadøl og så lige daske ned og hilse på radioen. Det gad jeg dælme godt.

Ingen kommentarer: